Hænger dit haute couture på en gammel hejre?

Alle de store modedesignere i Paris, Milano og New York går meget op i at finde de rigtige modeller, som passer til netop den kollektion, de skal præsentere. Modellerne skal ikke nødvendigvis være klassisk smukke. I stigende grad ser vi, at den hotteste mode bliver fremført af unikke eller ligefrem særprægede skønheder. Når det kommer til mode, så er det udtrykket, det kommer an på!

Mode er image

Når man vil sælge modetøj, er det vigtigt at tænke på, hvordan man præsenterer det. Folk vil se sig selv i det image, som vises i butiksruden. Kropspositiviteten har vundet frem, og hurra for det! Vi skal have lov til at være dem, vi er, og elske vores kroppe. Ligegyldigt hvilken kropstype vi har, vil vi gerne se godt ud – og hvorfor skulle vi ikke også kunne det? De dage, hvor vi alle sammen skulle være høje og åleslanke for at føle os godt tilpas, er heldigvis forbi.

Mannequin magnifique

I dag findes der næsten lige så mange forskellige mannequiner, som der findes kropstyper. Du kan finde et bredt udvalg online, så lige netop det udtryk din butik går efter, afspejles i det tøj, du sælger, men også i måden, du viser det frem på.